Artikler

Den ultimative frihed er at være passioneret – ikke perfekt

Den ultimative frihed er at være passioneret – ikke perfekt.

Selvom vi kan sige, at alt er perfekt, som det er, føles det ikke altid sådan. Måske er det derfor, vi har brug for at minde os selv om, at alt er perfekt, som det er. Men hvorfor skal alt være perfekt? Hvorfor skal vi være perfekte?

Vi har alle forskellige opfattelser af, hvad perfektion er, ofte præget af vores mønstre og forventninger. For eksempel kan jeg selv blive fanget i at forsøge at gøre det rigtige for alle – at tage hensyn, være opmærksom på alles behov og forsøge at få alt til at gå op i en højere enhed. Alligevel kan det ske, at jeg overser noget eller gør “noget forkert,” og det føles ikke godt. Man kan blive usikker på sit eget værd. Men hey – det er helt normalt ikke at kunne tilfredsstille alle. At ville “please” andre er et mønster, der stammer fra et behov for anerkendelse, ikke fra hjertet, og det kan tære på én indefra.

Man kan også føle, at man ikke er kvalificeret nok, ser forkert ud, eller er for almindelig. Mange tanker og følelser kan opstå omkring vores måde at være på i relationer og i verden. Dette kan påvirke vores selvtillid og gøre det svært at give plads til passionen i vores liv.

Men ved du, hvad der redder mig, når livet bliver kompliceret af mønstre? Det gør min passion.

Passion er livskraft – stræben efter perfektion skaber blot mental overbelastning. Min passion åbner døren til et rum, hvor jeg slipper mig selv og bliver en del af noget større. Min passion viser mig vejen med små lysende spor, som jeg nysgerrigt følger, mens tiden forsvinder, og nye universer udfolder sig. Det kan måske lyde lidt psykedelisk, men jeg tror, at manglende passion kan føre til en søgen efter erstatninger, som kan blive destruktive.

Min passion fylder mig med mening og tilfredshed, uden nødvendigvis at have et fastsat mål. Bliver jeg glad, når jeg når et mål? Ja, men kun kortvarigt. Det er snarere nærværet, den dybe tilstedeværelse, energien i alt og interaktionen med verden, der opstår gennem fordybelsen, som virkelig betyder noget.

Jeg kan ikke adskille min vision fra min passion – de er uløseligt forbundet. INTET kan stoppe mig i at:

🍀 udtrykke mig passioneret
udfolde mig
🍀 stå til rådighed i mit univers af flow
🍀 være begejstret
være fordybet
🍀 lære
🍀 vokse
🍀 være nysgerrig på livet

Det er den ultimative frihed – at være passioneret frem for perfekt.

Lad dette være den inspiration der får dig til at tage dit næste skridt 💗🌈.


Line Rune Balling

Underviser i kvantehealing og energimedicin.
Forfatter og healer.
Indehaver af Institut for healing og ny bevidsthed

Anbefalede artikler