Forleden så jeg en udsendelse om børn og unges mentale trivsel, og som mor til 3 børn fra 13 til 23 år, så har jeg selv haft problemstillinger tæt inde på livet.
Det er nok på tide, at vi begynder, at kigge lidt bevidst på det samfund og de systemer, vi er en del af, og som vores børn og unge skal vokse op i.
Vi kunne stille os selv det ledende spørgsmål, om det ikke i grove træk er bygget op omkring en værdi som “effektivitet” og et menneskesyn, der betragter mennesker som maskiner?
Jeg ser i hvertfald eksempler på, at vi sammenligner os med maskiner, og at vi er bange for, at de overhaler os. Jeg tør godt at sige, at hvis vi er maskiner, så har vi tabt…
Det mest uhyggelige er vel nok sammenligningen – det viser bare, hvor meget af os selv, vi har glemt i farten…
… og så kan det kun gå for langsomt med at få vendt skuden. Se bare – der faldt jeg også ind i en effektivitetstankegang. MEN noget er helt galt.
Jeg møder mange mennesker på min vej, i mit arbejde som healer og spirituel mentor, og en ting er jeg helt sikker på.
Vi er åndelige væsener, som lever, ånder og sanser i et planetarisk fællesskab. Det er selvfølgelig min sandhed. Men leg med tanken.
I et liv, der skal leves som mental og effektiv maskine, bliver alt andet end målet meningsløst, det er resultatet og produktet, der har værdi. I et liv som åndeligt væsen er alt ikke nødvendigvis “godt”, men man lever og oplever sig selv som en del af en meningsfuld sammenhæng. Det “at eksistere” er værdien i sig selv.
Vi lever i en del af verden, hvor vi i høj grad har overskud til at bygge vores liv og samfund på bevidste værdier. Derfor mener jeg, at det er vores f…….. pligt at gøre det.
Der er et spirituelt oprør igang. Og nej – oprøret kommer ikke fra en sekt, en bestemt religion eller en organisation.
Det kommer helt naturligt inde fra os selv og vores egne fornemmelser. Vi orker ikke længere at skulle være maskiner i kamp med tiden.
Vores sind og hjerner skriger på fred og åndelig substans.
Vores kroppe skriger på nærvær og balance.
Vores celler skriger på natur.
Vores ånd skriger på meningsfuldhed.
Vores skaberkraft skriger på kreativitet.
Vores hjerter længes efter dyb glæde og forbundethed uden barrierer i mønstre, tid og rum.
Vores sjæl skriger på frihed fra tidstyrranni og pres.
Vores sind skriger efter fokus og eksistens, i stedet for overfladisk afhængighed.
Så er det sagt. Vi står midt i et gigantisk retningsskifte, om vi vil det eller ej. Og den massive bølge af mental mistrivsel, er efter min overbevisning et tegn på dette.
Vi er i krig med vores egne dårlige vaner, men alt vi behøver at gøre er at stoppe op, og trække vejret dybt. Mærke at alt er okay, og indse at virkeligheden, som vi presses af, er en kollektiv illusion – et lærred, vi kan rulle sammen og begrave sammen med de dårlige undskyldninger. Vi kan nemlig godt skabe den nødvendige forandring, men det kræver, at vi finder hinanden og står sammen og møder hinanden. Det kræver, at vi i disse møder udvikler et nyt sprog. Et sprog der også rummer, at vi mennesker er ‘energivæsener’ og er en del af en sammenhæng, som er større end os selv. Det kræver, at vi får nye ledere, der forstår dette.
Vi er som mennesker skabt til sameksistens. Derfor har vi fået vores sanser.
Din hjerne og hele din krop er en antenne, der opfanger signaler og frekvenser. Det er den dragt, du har fået, så du kan opleve universet i en fysisk frevens.
Vi er en del af en bevidsthed, som kommer før det fysiske.
Vi er kastet ud som partikler fra solen, og er vågnet op i det yderste hjørne af bevidsthedsfeltet, med hukommelsestab.
Men hukommelsen er ved at vende tilbage. Og det starter i brudstykker.
Som sansninger, der føles som sandhed i kroppen.
Som energi der arbejder uden lineært sprog.
Som lys der vil igennem.
Som kærlighed der kalder hjemmefra.
Det lys vi alle kommer fra og som er i alt omkring os.
Den visdom kan ingen maskine erstatte.
I den nye tid er det vores opgave at genopdage vores åndelighed, sameksistens, og den dybe og sande glæde i livet.
Vi kan lægge et mentalt og ensporet velfærdssamfund bag os, og begynde at bygge et selvværdssamfund på et fundament af værdier, vi bevidst har valgt til, fordi vi ikke er maskiner.
Vi kan genfinde åndelighed.
Vi kan genfinde nysgerrighed og indre motivation.
Vi kan være ydmyge over for det liv, vi er en del af og åbne os for dyb læring gennem erfaret spiritualitet og genfunden meningsfuldhed – sammen 💗
